Det er en stor oplevelse at være frivillig på Min Prinsesse Drøm. Den oplevelse har Jonathan Søe -som også er manden bag denne smukke video, sat ord på ❤️ HUSK LYD da Nicklas Sahl er den fantastisk sanger, som besøgte os på Clausholm slot!

Det kan være svært at sætte ord på hvad Min Prinsesse Drøm er, men følelser er heller ikke altid nemme at sætte ord på. Jeg var ikke det mindste i tvivl da jeg blev spurgt om jeg ville være med til at lave en video der forevigede en prinsessedag på Clausholm Slot. Jeg havde mine egne forestillinger om hvordan sådan en dag foregik, men det var slet ikke i nærheden af hvad jeg oplevede. Det var en utroligt befriende følelse at træde ind på slottet. Pludselig stod jeg i en smuk energi med skønne personer der kun havde ét ønske: At kunne skabe den mest fantastiske og befriende dag for 2 smukke prinsesser.

Jeg blev hurtigt fanget af eventyret og så var det som om at verden omkring mig stod stille.. Som om at alt der foregik udenfor slottet var på pause. Alt stod stille – undtagen vores drøm inde på slottet der levede på fuld effekt. Vi legede alle med og var fælles om den her smukke dag. For mig personligt var det som at træde ud af hverdagen og ind i en drømmeverden i bedste Disney-stil. Jeg er super taknemmelig og glad for at jeg har måttet være en del af Min Prinsesse Drøm. Jeg er slet ikke i tvivl om hvad denne dag gjorde for Prinsesse Jessica & Prinsesse Silje – for dét kunne jeg mærke helt inde i hjertet. Tilbage til de følelser man ikke kan sætte ord på.. Når man kan mærke det i hjertet, så er man ikke i tvivl om hvad Min Prinsesse Drøm er..

Se den smukke video HER